|
En sammenligning mellem de tre populære madlavningsolier,
oliven, avocado og raps
Her
følger fakta, du kan forholde dig til i dit valg af madolier.
1.
Kvalitet er den vigtigste parameter
Hvis
ikke en olie er ekstra jomfru og koldpresset har den få
kulinariske og ernæringsmæssige fordele. Kvalitetsolier derimod
giver bedre kulinariske resultater og flere sundhedsfordele.
-
Mørke
flasker af glas holder lys og ilt væk og forhindrer, at olien
bliver harsk. Olie emballeret i plastikbeholdere (PET) kan optage
ilt og harske allerede på hylden i supermarkedet. Harsk olie er
usundt
-
Ekstra
jomfru og koldpressede olier er naturprodukter uden tilsætningsstoffer,
fremstillet med lav varme for at bevare alt det gode og sunde
-
Raffinerede
olier er blevet bleget og duftbehandlede gennem varmebehandling.
Dette giver en gennemsigtig smagsneutral olie, der efterlader en
fedtet smag i tilberedt mad
-
Overvej
om du foretrækker at bruge begrænsede mængder af en
kvalitetsolie end at bruge billig raffineret olie, der har lav næringsværdi,
og som endda kan have negativ indvirkning på helbredet
-
Selvom
det fremgår af mærkaten, at en bestemt olie er ekstra jomfru og
koldpresset holder det desværre ikke altid stik. I Australien,
New Zealand og Canada har vi set eksempler på, at mange
olivenolier mærket som ekstra jomfru og koldpresset, var blevet
blandet med olie, der ikke engang var olivenolie
-
Som
regel er kvalitetsprodukterne på mørke flasker og være en
anelse dyrere end de masseproducerede produkter
2.
Smag
Det
er vigtigt at forstå anvendelsesmulighederne i køkkenet med de
forskellige kvalitetsolier. Hver olie har en helt unik smagsprofil,
som bestemmer dens rolle i madlavningen.
Ekstra
jomfru olivenolie
Ekstra
jomfru olivenolie er fremstillet af frugtkødet fra oliven. Den
har en meget karakteristisk duft og smag. Gennem de sidste mange
tusinde år har olivenolien været en værdifuld madvare. Den kan
bruges til både varm og kold mad, der kræver den helt bestemte
aroma som fås, når du bruger ekstra jomfru olivenolier.
Aromaerne spænder fra frugtige blide toner, til toner, der sætter
smagsløgene på prøve og minder én om Toscana i højsommeren.
Den
karakteristiske eftersmag af peber, som du ofte oplever ved ekstra
jomfru olivenolie kommer pga. det høje indhold af antioxidanten
polyfenol, som er en aktiv ingrediens, der giver ekstra jomfru
olivenolien dens sundhedsegenskaber. Koncentrationen af
polyfenoler spænder fra 100mg/kg til 800mg/kg. Så det er ikke
alt ekstra jomfru olivenolie, som gavner lige meget. Raffinerede
olivenolier og olivenolier fremkommet ved anden presning
indeholder meget få polyfenoler.
Varm
aldrig ekstra jomfru olivenolie op til over 185 grader celcius. Den
kan
ikke tåle varmen.
Ekstra
jomfru koldpresset avocadoolie
Olivado
ekstra jomfru avocadoolie er lavet af frugtkødet inde i avokadoen.
Denne proces blev udviklet af Olivado i New Zealand i 2000. Stenen
og skallen fjernes og ca. 80 procent af olien fra frugtkødet
bliver forsigtigt udvundet gennem en nænsom varmebehandling.
Skindet, stenene og spildvandet bliver brugt som gødning, og
resterne af frugtkødet bliver anvendt som foder med høj næringsværdi
til kvæg.
Ekstra
jomfru koldpresset avocadoolie fremhæver smagen af maden. Olien
har en fyldig rund smag, der går godt sammen med krydderier og
urter, og den overdøver ikke sarte retter som fx fisk. Når du
blander olien med krydderier som eksempelvis gurkemeje dannes en
fyldig, veldisponeret og ensartet krydderpasta. Det er en olie,
som både børn og voksne kan lide. Ekstra jomfru koldpresset
avocadoolie kan benyttes til stegning ved høj temperatur. Til
friturestegning vil olien bevare dens grønne farve og struktur
selv efter flere ganges brug. Avocadoolie lægger sig i et fint
lag på råvarerne og ødelægges ikke ved varme, så man kommer
naturligt til at bruge mindre mængder, end når man anvender
andre typer olie. Olien giver desuden en let sprød overflade til
maden.
En
olivenolie eller avocadoolie af høj kvalitet er i øvrigt en fornøjelse
at spise sammen med godt brød som en dip.
Koldpresset
rapsolie
Koldpresset
rapsolie bliver fremstillet ved at bruge en særlig maskine, der
presser kernerne fra rapsplanten. I 1970’erne udviklede nogle
canadiske høstforskere en spiselig olie fra rapskerner. Denne
olie er kendt som Canola i Nordamerika. Den er billigere at
producere end de to andre olier, fordi koldpresning af kerner er
billigere end koldpresning af frugtolier såsom oliven og avocado.
Rapsolien har en mere robust aroma end både oliven og avocado,
hvilket også begrænser dens kulinariske anvendelighed. Den kan
også bruges ved høj varme.
3.
Sundheds- og ernæringsprofil
Kvalitetsoliernes
ernæringsprofil er lige så forskellige som deres smagsprofiler.
Det kan derfor være hensigtsmæssigt at have alle tre i
husholdningen. Medmindre olierne er ekstra jomfru og koldpressede
vil de ikke have nogle ernæringsmæssige fordele.
Raffinerede eller ”rene” oliven-, avocado- eller
rapsolier indeholder ikke disse vigtige næringsstoffer.
Ekstra
jomfru olivenolie
Ekstra
jomfru olivenolie er rig på antioxidanten polyfenol, som ikke
findes i de to andre olier. Som beskrevet ovenfor varierer
koncentrationen af polyfenol med op til otte gange afhængig af
den enkelte ekstra jomfru olivenolie. De faktorer, der har en
indvirkning herpå, er oliventypen, den geografiske placering,
herunder hvor højt olivenen er dyrket, klimaet, og den metode,
der er anvendt til at plukke og behandle frugten. Jo højere
koncentration af polyfenoler, jo længere vil olien bevare sine
sunde egenskaber.
Polyfenoler
er kendt for at hjælpe mod hjertekarsygdomme. Olivenolie
indeholder omega-6 og omega-9 fedtsyrer og har omkring 85 procent
umættede og monoumættede fedtstoffer.
En
god ekstra jomfru olivenolie bør have et meget lavt syreindhold.
Hvis den ligger under 0,2 procent er olien produceret til højeste
standard.
Ekstra
jomfru avocadoolie
Ekstra
jomfru avocadoolie er rig på plantesteroler som fx sitosterol,
som hjælper med at reducere kolesterol, og som ikke findes i de
to andre olier. I modsætning til olivenolie indeholder
avocadoolie en stor mængde E-vitamin, det dækker ca. 20 procent
af det anbefalede daglige indtag, hvis man spiser en mængde på
15 ml. Desuden indeholder avocadoolien lutein, som kan forebygge
øjensygdommen makulær degeneration. Olien indeholder 50 procent
mere E-vitamin end rapsolie og olivenolie og indeholder også
omega 6 og omega 9 fedtsyrer. Tilmed indeholder avocadoolie 89
procent umættede og monoumættede fedtstoffer.
Koldpresset
rapsolie
Koldpresset
rapsolie indeholder i modsætning til de to andre olier store mængder
Omega 3 fedtsyrer. (Korte kæder i modsætning til lange omega-3 kæder,
som findes i fiskeolie). Rapsolie indeholder E-vitamin, men det er
ikke en signifikant kilde (som EU har defineret det). Rapsolie har
et indhold på 92 procent umættede og monoumættede fedtsyrer.
4.
Bæredygtige og økologiske aspekter
Både
oliven- og avocadotræer kræver færre ressourcer end rapskerner.
Avocadotræer er bemærkelsesværdigt gode til at konvertere CO2
til ilt. Rapskernerne bliver dyrket lokalt som til dels udligner
de store ressourcer, som det kræver at forarbejde og høste
markerne. Til gengæld er langdistancetransport ikke en stor
CO2-synder. Der findes dog endnu ingen undersøgelser, der nøjagtigt
måler de forskellige oliers CO2-aftryk.
|